mandag den 16. november 2015


youtube
længe leve

lær mig
hvordan man er et rigtigt
menneske
hvordan man vasker
røven
hvordan man
spiller guitar

åhh nej
nu kommer der en krig
eller er det en måge

mit fjernsyn er en idiot

jeg tror mine naboer
er den amerikanske hær

nu kommer de
nu kommer de

så skal vi alle græde
over et barn der kan synge

jeg låser min dør

jeg kommer aldrig mere ud
åh gid jeg var rig
som en dræbersnegl
Hymne/pastorale til Susanne

åhh Susann
vil du gifte dig med mig

så køber jeg et plastikhjerte
og pakker det ind til dig

der er en larm af ensomhed
i dit mørke kussehul

åh susanne
alle de guder
der kunne løbe fra din krops fødselsskål

slik mig ren
for alt den prosa

jeg er ensom
som gud

se
hvor mit hjerte
står for skud

ud
ud
ud


se mig gud jeg drømmer om at være en af dine engle
og kigge ned ja kigge ned på alle de små mennesker
og vide at jeg ikke er en af dem
fødsel: ingen
død: ingen
ansvar: ingen
sorg: ingen
penge: ingen
synd: ingen
brudte hjerter: ingen
tømmermænd: ingen
storhedsvanvid: ingen
søvn: ingen


se
hvor
vi
løfter
den
døde
engel
ud
af
kirken
se
hvor
vi
altid
tror

lyset

se
hvor
vi
løfter
den
døde
engel
op
op
til gud

se
hvor
gud
siger
hvor 
er
jeres
byttebevis

se
hvor
vi
græder

se
hvor
den
døde
engel
ligger
i
levis
køleskab
mens
vi
prøver
at
skrive
den
tilbage
i
litteraturen

dans
dans
dans
døde
engel


ej ej mig lille du
se mit hjerte sprække
penge penge alt itu
danser fint på række
ej ej mig lille du
se mig slikke spejlet
ej ej mig lille du
se hjertet har fejlet
  • Venskab fødes i det øjeblik hvor den ene person siger til den anden: “Hvad! Også dig? Jeg troede jeg var den eneste” – C. S. Lewis
jeg siger, 

Hvad!

også dig?

jeg troede jeg var den eneste 

mens jeg spiser pomfritter

og prøver at glemme at jeg skal sove 
nogle gange kan det være udbytterigt for et venskab
at starte på den forkerte fod. bare se to os. se os.
lige nu spiser vi pomfritter og drikker te og kaffe
på holmbladsgade. det har vi ikke altid gjort.
det er først nu jeg kan se hvad jeg gjorde
det er vildt hvor længe man kan leve bag
duggede ruder (for at bruge sig af den bløde poesi - vi er bløde drenge!)
jeg stjal engang din digtsamling og skrev efter og skrev at det var min
uden at vide det det er sandt det er sandt 
nu tænker jeg at det ville  være smukt at tænke det som
et oprør mod det at eje, at vi aldrig kan eje de fingre og det sprog
som fødes heri, men jeg ville eje. vil eje. er det ikke det som
er det helt store fedtede problem mellem mennesker. 
at vi har pomfrithjerner der slikker sig om munden efter mere.
jeg tror vi har gang i noget rigtigt nu. et oprør. tilbage til det med at starte på den forkerte fod: overvejelser om det gode i at spytte hinanden grimme ord efter munden, at calle hinandens lort i første fase af venskabet - som at melde ud i starten af et digt, hvad det hele handler om. så kan vi begynde. så kan vi starte med, ikke at eje.