nogle gange kan det være udbytterigt for et venskab

at starte på den forkerte fod. bare se to os. se os.

lige nu spiser vi pomfritter og drikker te og kaffe

på holmbladsgade. det har vi ikke altid gjort.

det er først nu jeg kan se hvad jeg gjorde

det er vildt hvor længe man kan leve bag

duggede ruder (for at bruge sig af den bløde poesi - vi er bløde drenge!)

jeg stjal engang din digtsamling og skrev efter og skrev at det var min

uden at vide det det er sandt det er sandt 

nu tænker jeg at det ville  være smukt at tænke det som

et oprør mod det at eje, at vi aldrig kan eje de fingre og det sprog

som fødes heri, men jeg ville eje. vil eje. er det ikke det som

er det helt store fedtede problem mellem mennesker. 

at vi har pomfrithjerner der slikker sig om munden efter mere.

jeg tror vi har gang i noget rigtigt nu. et oprør. tilbage til det med at starte på den forkerte fod: overvejelser om det gode i at spytte hinanden grimme ord efter munden, at calle hinandens lort i første fase af venskabet - som at melde ud i starten af et digt, hvad det hele handler om. så kan vi begynde. så kan vi starte med, ikke at eje.